Forretningsbetingelser
1. Generelt
STAHLBERG Kurser & Foredrag (efterfølgende kaldet SKF)
benytter webstedet www.stahlberg.dk til gennemførelse af kursus- og
foredrags-tilmeldinger. Ved tilmelding indgår kursisten en
bindende aftale med SKF omkring retten til deltagelse i et
udvalgt kursus/foredrag afholdt af SKF.
2. Betaling m.v.
2.1 Betaling/Tilmelding /Faktura
Faktura fremsendes vedrørende det valgte kursus/foredrag forud for
kurset/foredraget.
Betaling skal finde sted forud for kursusstart-/foredragsstart. Betaling
skal ske via bankoverførsel (fremgår af fakturaen) og tilmelding er
først endelig, når betaling har fundet sted, og kun såfremt der stadig
er plads på det respektive kursus-/foredragshold. Tilmelding bekræftes
ved fremsendelse af e-mail til den af deltagerens oplyste e-mail
adresse.
2.2 Ventelister
Hvis et kursus/foredrag er udsolgt, oprettes en venteliste. Ventelisten
giver mulighed for at blive tilmeldt kurset/foredraget i tilfælde af
frameldinger fra allerede tilmeldte deltagere. Deltagere på ventelisten
vil modtage en mail, hvis der opstår en ledig plads på det ønskede
kursus/foredrag. Ventelisten administreres efter ”først til mølle”
princippet.
3. Fortrydelse m.v.
3.1 Fortrydelse af tilmelding
Som udgangspunkt er en tilmelding bindende. Det er dog muligt at
fortryde tilmelding til et kursus/foredrag hos SKF. Fortrydelsen
skal meddeles SKF via e-mail: skf@stahlberg.dk. eller telefon:
5043 5043. Bemærk! Ved telefonisk fortrydelse skal fortrydelsen
overleveres personligt og mundtligt. Det er således ikke muligt at
fortryde via SMS, voicemail eller lignende! Da tilmeldingen er bindende,
vil du kun kunne få refunderet en del af deltagerprisen afhængig af,
hvornår du framelder dig kurset/foredraget. Størrelsen af det refunderede
beløb kan ses nedenfor:
|
Frem til 14 kalenderdage før: |
100 % |
|
13-6 kalenderdage før: |
50 % |
|
5-0
kalenderdage før: |
0 % |
En ubenyttet
tilmelding kan dog overdrages til anden deltager iflg. aftale med SKF.
3.2 Udeblivelse fra kursus/foredrag
Hel eller delvis udeblivelse fra et tilmeldt kursus/foredrag giver under
ingen omstændigheder ret til refundering af deltagerprisen.
3.3 Ikke offentliggjorte kursus-/foredragsdatoer
I tilfælde af, at datoerne ikke var offentliggjorte på tidspunktet for
deltagerens tilmelding til kurset/foredraget, refunderes den fulde
deltagerpris ved framelding. Dette gælder dog kun, såfremt frameldingen
sker senest 3 hverdage efter fremkomst af mail, hvori datoerne oplyses.
Se pkt. 5 i tilfælde af ændring af kursus-/foredragsdatoerne.
4. Copyright
SKF er indehaver af copyright på alt materiale, der er
tilgængeligt på det ovenfor angivne website samt i den kommunikation,
der sendes ud i form af e-mails, flyers, plakater mv. SKF-logoet må kun
anvendes efter udtrykkelig skriftlig tilladelse fra SKF. Hel
eller delvis reference eller gengivelse af materiale med copyright fra
SKF må kun finde sted efter udtrykkelig skriftlig tilladelse fra
SKF.
Det skal præciseres, at det af deltagerne modtagne
kursus-/foredragsmateriale er personligt og er beskyttet af Lov om
Ophavsret.
5. Kursets/foredragets afholdelse
5.1 Ændringer
SKF forpligter sig til at afholde et kursus/foredrag med rette
indhold på det aftalte sted og tidspunkt. SKF kan dog, med ikke
mindre end 5 kalenderdages varsel fra det oprindeligt aftalte
kursus-/foredrags-tidspunkt, ændre på tidspunktet og/eller stedet for arrangementets
afholdelse. I tilfælde af en ændring af tidspunktet og/eller stedet for
kursets/foredragets afholdelse, der sker mindre end 5 kalenderdage fra
det oprindeligt aftalte tidspunkt for kursets/foredragets afholdelse,
har den enkelte deltager mulighed for at framelde sig kurset/foredraget
og få refunderet den fulde deltagerpris. Dette gælder dog kun, såfremt
deltagerens framelding fremkommer senest 3 kalenderdage efter fremkomst
af orienteringsmail fra SKF, hvori ændringerne oplyses.
5.2 Aflysning af kursus
SKF forbeholder sig ret til at aflyse et kursus/foredrag. I dette tilfælde refunderes den fulde
deltagerpris.
6. Kursets/foredragets indhold
På www.stahlberg.dk gives en vejledende beskrivelse af
kurset/foredraget. Denne beskrivelse er udgangspunktet for
kursets/foredragets opbygning.
Utilfredshed med kursets/foredragets indhold udløser hverken hel eller
delvis refundering af deltagerprisen.
7. Behandling af personlige informationer
SKF forpligter sig til ikke at dele personlig information om
deltagerne, uden forudgående tilladelse fra respektive deltager(e). Ved
at rette henvendelse til SKF via e-mail:
skf@stahlberg.dk eller telefon: +45 5043 0543 er det til hver en tid
muligt at få oplyst, hvilke personlige oplysninger, SKF har
registreret.
8. Forplejning
Det fremgår af den enkelte kursus-/foredragsbeskrivelse, om forplejning
er inkluderet i forbindelse med arrangementet. Som udgangspunkt vil der
være forplejning inkluderet i forbindelse med et kursus. Således fremgår
det eksplicit af kursusbeskrivelsen, når forplejning er inkluderet.
Utilfredshed med en eventuel forplejning udløser hverken hel eller
delvis refundering af deltagerprisen
9. Erstatning
SKF erstatningsansvar begrænser sig i enhver henseende til den af
deltageren betalte deltagerpris.
10. Forbehold
Der tages forbehold for trykfejl og slåfejl på ovennævnte website såvel
som i markedsføringsmateriale.